F. Salling A/S (1906-)
1906
Detailhandel undtagen med motorkøretøjer og motorcykler
Salling
Abstrakt
Den 6. september 1906 åbnede Ferdinand Salling en manufakturforretning i Søndergade 34 i Århus. Forretningen fik samme navn som indehaveren: "Ferdinand Salling". 9 år senere - i 1915 - udvidede Ferdinand Salling sin forretning. Han købte en ejendom i Søndergade 27.
I 1948 blev første etape af stormagasin Salling indviet, og i det følgende år blev 3 nye afsnit føjet til, og firmaet blev omdannet til et aktieselskab under navnet: F. Salling A/S.
Den 22. juni 1953 afgik Ferdinand Salling pludselig ved døden i en alder af 73 år. Med Ferdinand Sallings død var en epoke forbi, og tilbage med opgaverne og ansvaret stod hans 34-årige søn Herman Salling, som skulle videreføre det livsværk, som hans far havde sat i gang. Herman Salling fortsatte imidlertid i sin fars fodspor, og både i 1954 og i 1967 udvidedes stormagasinet med flere spændende afdelinger.
Forretningen i Søndergade i Aarhus gennemgik i 2005 en betydelig udvidelse, som Herman Salling nåede at opleve, inden han døde 8. maj 2006.
Stormagasinet bærer fortsat grundlæggerens navn F. Salling A/S.