Arveprinsesse Carolines Børneasyl blev oprettet i 1836. Idémanden bag oprettelsen var biskop Jens Paludan-Müller, som henvendte sig til en række medborgere for at få dem til at hjælpe med finanseringen af asylet. Et børneasyl er en slags børnehave, hvor det var muligt at få passet sine børn, mens man var på arbejde.

Asylet er opkaldt efter Arveprinsesse Caroline. Det gav asylet en vis ”status”, at det var opkaldt efter en kongelig, og så lå der et naturligt håb om, at arveprinsessen ville støtte asylet økonomisk.

Arveprinsesse Caroline var knyttet til Aarhus i kraft af, at hendes mand, Arveprins Frederik Ferdinand, havde regiment i Aarhus. Efter at have været i kontakt med arveprinsessen pr. brev, gav hun den 15. juli 1836 tilladelse til, at asylet måtte bære hendes navn. Hun støttede asylet med 550 rigsdaler til indretning og drift af asylet.

Arveprinsesse Caroline vedblev med jævnligt at sende bidrag til driften af asylet. Herudover modtog asylet donationer fra borgere i byen og enkelte gang fra andre kongelige.

Asylet blev oprettet i en bygning på Frue Kirkeplads 6, dengang Frue Kirkerist nr. 842.

Den første asylmoder blev Johanne Uth. Johanne Uth var gift med malermester J. P. Uth, som også hjalp til med driften.

Børneasylet blev indviet den 22. november 1836, hvilket var arveprins Frederik Ferdinands fødselsdag. Til åbningen deltog flere af byens borgere. Arveprinsessen var dog ikke selv tilstede, men hun besøgte børneasylet ved andre lejligheder.

Johanne Uth var ansat på Asylet i fem år. Herefter blev Line Møller ansat som asylmoder.

Asylet blev ud over asylmoderen ledet af en herrebestyrelse og en damekommité. Damekommitéen kom til at bestå af 12 damer. Den ledende dame, som fik titlen forstanderinde, blev stiftsamtmandinde Mette Margrethe Rosenørn.

I 1851 købte asylet den bygning, som de tidligere har boet til leje i. Dette førte til flere forbedringer af forholdene. I 1859 stod den nyrenoverede bygning færdig og året efter blev der indlagt vand i bygningen,

I 1914 kom der elektrisk lys på børneasylet. Der blev også installeret et moderne WC, så børnene ikke skulle bruge lokummet i gården.

I 1919 flytter Børneasylet til en nybygget bygning på hjørnet af Hjarnøgade og Samsøgade, som asylet havde fået foræret af Aarhus Kommune. Bygningen var tegnet af arkitekt Marcus Bech Fritz

I 2005 blev bygningen totalt renoveret. Og der blev derved både plads til 40 børnehavebørn og 12 vuggestuebørn.