Oprettet i 1892 for at tage sig af mindre børn mens forældrene arbejdede.

Behovet var allerede anerkendt i fattigloven fra 1799, og i løbet af 1800-tallet var flere andre børneasyl oprettet i Aarhus. I 1880'erne anerkendte man et behov i den nye bydel Frederiksbjerg på grund af byens eksplosive vækst i indbyggertal. Der blev samlet penge ind fra byens rigere borgere og i 1892 kunne man indvie det færdigbyggede asyl, ovenikøbet med et lille beløb tilovers.

Navnet på børneasylet stammer fra indvielsen, som skete i forbindelse med Kong Christian IX og Dronning Louises guldbryllup 26. maj 1892.

Asylet blev fra starten styret af en bestyrelse bestående af flere spidser fra lokalsamfundet. Blandt andet var fru Dalgas, hustru til Enrico Mylius Dalgas, med i den oprindelige bestyrelse, samt borgmesteren og den lokale sognepræst.

I de første årtier var det en diakonisse, som tog sig af selve pasningen af børnene sammen med et par medhjælpere. De ansatte boede på asylets 1. sal. Man fokuserede på klassisk skolelæring af børnene og de måtte for eksempel sove siddende når de skole have middagslur.

Det kostede at have børnene i børnehaven, med mindre at man kunne få friplads. Til gengæld fik de to glas sødmælk om sommeren og lidt mad om vinteren samt blev vaskede inden de blev sendt hjem. Mange børn var der fra kl 06.30 om morgenen til kl. 18 om aftenen, da de fleste kom fra hjem, hvor moderen arbejdede. I løbet af 1900-tallet fandt bestyrerinderne også på forskellige aktiviteter såsom udflugter, julefest til indsamling og sommerlejr.

I 1970'erne var bygningen truet af nedrivning på grund af modernisering og ønsket om en større børnehave. Bygningen og børneasylet overlevede dog og gennemgik flere renoveringer, blandt andet i 1977, 1991 og 2013.