Emil Andersen Ebbesen (1891-1931)
Emil
Andersen Ebbesen
mand
Aarhus
Fotograf
Abstrakt
Fotograf Emil Andersen Ebbesen, 1891-1931.
Søn af fotograf, Hans Andersen Ebbesen - indehaver af Aarhus Brevkort Forlag.
Ebbesen uddannet inden for musik, men leverede fra 1910 pressefotografer til både Demokraten og Århus Stiftstidende. Efter faderens død i 1923 drev Ebbesen Aarhus Brevkort Forlag videre med sin mor Sophie Dorothea Amalie Jensine Hansen.
Ebbesen var involveret i en sag omkring erotiske fotografier. I 1919 blev dele af organisationen Virgilia arresteret for salg af erotiske postkort. To af fotograferne bag postkortene boede i København og en, Ebbesen, i Aarhus. Da Ebbesen og hans far begge var respekterede medlemmer af lokalsamfundet fik de besøg af politidirektøren, som ville undersøge emnet nærmere. Politidirektøren konfiskerede 130-200 negativer, men ud fra Ebbesens numre havde han omkring 400 billeder. Han påstod, at han selv havde taget alle billederne fra 1917-1919. Billederne var taget ved Marselisborg Strand, i hans søster Ebbas lejlighed på Trøjborg, i Ebbesens atelier på Søndergade 47, på Nordre Badeanstalt ved Risskov og i skovene omkring Aarhus.
Sagen kom for retten i november 1919, året efter i april fik han en dom på overtrædelse af Straffelovens § 184, en bøde på 200 kr.
Der har dog været teorier fremme om, at fotografierne i virkeligheden er taget af Mary Willumsen, som i samme periode leverede erotiske postkort til blandt andet Scala kiosken i København.