Brabrand-Sønder Årslev Kommune (1868-1970)
1868
1970
Offentlig forvaltning og forsvar; socialsikring
Abstrakt
Brabrand-Sønder Årslev Kommune blev oprettet i 1868 ved at udskille Brabrand Sogn fra Brabrand-Kasted Kommune og Sønder Årslev Sogn fra Sønder Årslev-Tilst Kommune. Sognekommunerne var et led i den nye administrative inddeling af Danmark sammen med købstadskommunerne, der blev oprettet i 1838. I kommunen lå byerne Brabrand, Årslev, True og Gjellerup, og det samlede areal udgjorde 2329 ha. Befolkningstallet lå i 1870 på 427, mens det i 1960 var steget til 5699. Kommunen havde et elværk og en jernbanestation samt en række industrielle virksomheder, som blandt andet var Jydske Andelsslagteriers Konservesfabrik, Rob. Funck Jensens automat-beslagfabrik og Aarhus Textilfabrik. Derudover var der en del landbrug, blandt andet gårdene Holmstrupgård og Årslev Skovgård.
I 1970 blev kommunen en del af Århus Kommune som følge af kommunalreformen.
Literatur og kilder
Landsarkivet for Nørrejylland, Harry Christensen: Danske landkommuner 1842-1970: fortegnelse over kommuner under dansk landkommunal lovgivning : med omlægninger og nyere grænseændringer, 1976.J. P. Trap: Danmark, bind 8, 1964.Aarhus Amt: Aarhus Amtsrådskreds: Danske byer og sogne, bind 5, 1932