Thomas Sørensen Hermansen (1867-1930)

Fornavn(e)

Thomas

Efternavn(e)

Sørensen Hermansen

Køn

mand

Fødested

Låsby

Beskæftigelse

Fotograf

Abstrakt

Beskrivelse

Født i Låsby som søn af en landmand. Tog som ung til USA, hvor han mødte Marie Konradsen Nybo som han blev gift med i 1889. Her forsøgte han sig som guldgraver.

Hermansen tog borgerskab som fotograf i Aarhus i 1899. Han har inden arbejdet som fotograf, da han blandt andet har haft billeder med i Århus Stiftstidende i 1896 og 1897. Omtalen i Aarhus Stiftstidende handler om billeder han har taget af Vennelyst Pavillonen, Landboforeningens Dyrskue og panoramafotografier over byen. Hermansen havde butik i Guldsmedgade 33. En særlig attraktion i Hermansens atelier var at han havde en kunstmaler ansat til at overfører hans fotografier til lærred. Hermansen begyndte i 1904 at optage levende billeder. I 1906 åbnede han en biograf. Og i 1908 stiftede Hermansen firmaet ”Th. S. Hermansen, Fotorama”, hvor Frede Skaarup var direktør. Firmaet blev aktieselskab under navnet Fotorama i 1910. Hermansen forlod firmaet i 1913.

I 1916 tog Hermansen til USA med sin ven, urgrosserer Jens Peter Larsen. Parret havde opfundet et sprængstof som de ville sælge til amerikanerne. De fik solgt deres opskrift i USA og Hermansen investerede en stor del af pengene i ejendomme i Aarhus.