Dansk Metal, DSB Centralværkstedet, Klub 3 (1901-1990)
1901
1990
Andre serviceydelser / Organisationer og foreninger / Fagforeninger
Abstrakt
Fagforeningsklub for medarbejdere i svejse- og konstruktionsværkstedet på DSB's Centralværksted i Aarhus. Klubben hed oprindelig Klub 11C og var som sådan en brancheklub under den fælles fagforeningsklub Klub 11 på Centralværkstedet under Dansk Metal (oprettet 1888 som Dansk Smede- og Maskinarbejderforbund, 1972 navneændring til Dansk Metalarbejderforbund, senere blot Dansk Metal). Klub 11 var oprettet i 1896 og havde 7 underordnede brancheklubber. Klub 11 blev efterhånden for stor til de mange brancher og medlemmer, og ved en omorganisering 1. april 1946 dannedes Smede- og Maskinarbejdernes afdeling 2, der dækkede Centralværkstedets og jernbaneremisens maskinarbejdere. Smede- og Maskinarbejdernes Centralafdeling blev samtidig oprettet som en paraplyforening over de nu to afdelinger af aarhusianske maskinarbejdere. I dette nye klubsystem skiftede Centralværkstedets Klub 11C i 1946 navn til Klub 3.
Året efter, i april 1947, blev Klub 3 delt, og en ny klub 9 for medlemmer, der var ansat i vognværkstedets motorsektion, blev dannet. I 1990 blev Klub 3 lagt sammen med klubberne 1 (for medarbejdere ved Centralværkstedets drejerværksted), 4 (for medarbejdere ved Centralværkstedets svejse- og konstruktionsværksted) og halvdelen af 5 (for medarbejdere ved Centralværkstedets motorværksted).
Literatur og kilder
Dansk Smede- og Maskinarbejderforbund, Centralafdelingen i Århus. 75 års jubilæum 1883-1958. Aarhus, 1958 Leonhard Hansen: Smede- og Maskinarbejdernes Fagforening i Aarhus 1883-1933. Aarhus, 1933 Kaj Henrik Kullberg: Smedene i Århus 1883-1983. Husets Forlag, 1883