M. Jensens Vognmandsforretning (1884-1979)

Samler
Branche

Andre serviceydelser / Organisationer og foreninger

Alternative navne

M. Jensens Befordringsforretning

Abstrakt

Beskrivelse

Vognmandsforretning grundlagt i 1884 af vognmand Mikkel Jensen (1847-1931).

Efter at have haft til huse på forskellige adresser i byen købte han i 1900 ejendommen Rosensgade 30, hvor firmaet herefter fik sin blivende adresse. I 1927 overdrog Mikkel Jensen firmaet til sin søn Jens Christian Kroer Jensen, under hvem det blev en af byens største vognmandsforretninger, og som helt frem til sin pension i 1968 insisterede på foruden biler at benytte sig af levende hestekræfter til varetransporten. Både Mikkel og Jens Jensen bestred desuden posten som formand for Aarhus Vognmandsforening. I 1968 overdrog Jens Jensen ejendom og vognmandsfirma til sine tre børn Svend Erik Kroer Jensen, Poul Kroer Jensen og Grethe Kroer Jensen, der siden midten af 1930'erne havde været involveret i virksomheden, og som herefter i fællesskab drev forretningen frem til 1979, hvor ejendommen blev købt af Sophies Tøjhus.

Vognmandsforretningen blev overtaget af vognmand Jens Ole Pedersen. De tre søskende blev boende i forældrenes del af ejendommen frem til brødrenes død i 1998, hvorefter Jens Ole Pedersen i 2001 overdrog materialer og det gamle kontorinventar til Århus Bymuseum.

Ud over navnet M. Jensens Vognmandsforretning ses Jens Jensen i starten af 1960'erne i sine brevhoveder at kalde forretningen M. Jensens Befordringsforretning.

Literatur og kilder

Kilder

"Tidslommen i Rosensgade", i: Århus Stiftstidende, 23. juli 2001, 1. del, s. 7