Snedkerforbundet i Danmark, Aarhus-afdeling (1885-1970)

Samler
Branche

Andre serviceydelser / Organisationer og foreninger

Alternative navne

Bygningssnedkernes Fagforening i Aarhus

Billedskærernes Fagforening i Aarhus

Møbelsnedkernes Fagforening i Aarhus

Abstrakt

Beskrivelse

Oprettelsesåret er omtrentligt. Hovedforbundet blev grundlagt i 1885, og lokalafdelingen i Aarhus blev oprettet i løbet af hovedforbundets første leveår, mellem 1885 og 1889. Lokalafdelingen fungerede både som lokalafdeling af forbundet og som lokal fagforening. Snedkerforbundet spændte bredt fagligt, hvilket 1. juli 1928 førte til, at lokalafdelingen lod sine fagforeningsaktiviteter opdele i en bygnings- og en møbelsektion, således at der herefter både var en Bygnings- og en Møbelsnedkernes Fagforening. I 1951 blev det tidligere Billedskærer- og Dekorationsbilledhuggerforbundet i Danmark indlemmet i Snedkerforbundet i Danmark, hvorefter der derfor også eksisterede en Billedskærernes Fagforening i Aarhus under Snedkerforbundets Aarhus-afdeling.

Snedkerforbundet i Danmark fusionerede i 1970 med Dansk Tømrer-Forbund (grundlagt 1899) under navnet Snedker- og Tømrerforbundet i Danmark, som i 1975 også optog Glasmestersvendenes Forbund. I 1997 fusionerede Snedker- og Tømrerforbundet i Danmark med Træindustriforbundet under navnet Træ-Industri-Byg.

Foruden materiale fra Billedskærer- og Dekorationsbilledhuggerforbundets Aarhus-afdeling befinder bestyrelsesmateriale fra Snedkernes Fagforening i Aarhus og kontingentbøger fra Møbelsnedkernes Fagforening i Aarhus sig i dag i Rigsarkivet.