Cigarhandler og agent Jens Winther (1896-)

Samler
Branche

Detailhandel med føde-, drikke- og tobaksvarer i specialforretninger

Abstrakt

Beskrivelse

Jensenius Skoubo Winther (født 24. december 1862 i København) kom i første halvdel af 1890'erne fra Island hjem til København, hvor han ernærede sig som skuespiller. I april 1896 etablerede han sig som cigarhandler i Aarhus med udsalg af tobaksvarer og spiritus under navnet Jens Winther med adresse på Guldsmedgade 7. Allerede et par år efter blev forretningen taget under konkursbehandling, som blev afsluttet i 1899. Herefter ses Winther først i en kort periode at ernære sig ved billedskærerarbejder fra sin adresse Skt. Pauls Gade 47, 1. sal, og senere som agent. Efter hans kones død i 1906 flyttede Winther i 1907 tilbage til København, hvor han fra forskellige adresser drev sin agentvirksomhed frem til 1910. Herefter ses Winther hverken i København eller Aarhus.

Jens Winthers arkiv består bl.a. af en kassekladde, der dækker perioden 1912-1923, men det er uklart, om virksomheden, den er ført over, har været ejet af Jens Winter. I kassekladden fremgår en del identificerbare aarhusianske virksomheder og erhvervsfolk, hvorfor kassekladden sandsynligvis stammer fra en aarhusiansk virksomhed måske med adresse i en af omegnskommunerne.