Brabrand-Kasted Kommune er oprettet i 1841 og nedlagt i 1868, da kommunen i forbindelse med en opsplitning og sammenlægning blev opløst. Brabrand sogn blev lagt sammen med Sønder Årslev sogn til Brabrand-Sønder Årslev kommune og Kasted sogn blev lagt sammen med Tilst sogn til Tilst-Kasted Kommune.

Arkivet er hjemtaget fra Rigsarkivet, som også i sin tid har registreret materialet. Derfor er materialet også søgbart fra Rigsarkivets søgeportal. I visse tilfælde er materialet nyregistreret af Stadsarkivet. Rigsarkivets oprindelige registrering vil fremgå under den enkelte postvisning i Aarhusarkivet.

Kommunens oprettelse sket som et led i en nyordning af den lokale administration i Danmark. I 1841 indførtes amtsråd og de såkaldte sogneforstanderskaber - fra 1867 kaldet sogneråd. Den nye administrative inddelingen skete efter et princip om, at de sogne, der havde fælles fattigvæsen, skulle udgøre én sognekommune, hvilket typisk svarede til et pastorat.

Sogneforstanderskaberne overtog opgaverne fra de lokale fattigkommissioner (oprettet i 1803) og skolekommissioner (oprettet i 1814), som ind til da havde udgjort et begrænset lokalt styre i de enkelte sognedistrikter.

Sognerådene bestod af folkevalgte repræsentanter med en formand i spidsen, som traf afgørelser i lokale spørgsmål, der var underlagt sognekommunens forvaltningsområde.

I de første år forestod sognerådene tillige den sparsomme sagsbehandling i kommunen, men efterhånden som forvaltningsområdet voksede, steg mængden af sager og deres kompleksitet. Kommunale embedsmænd blev ansat. Først i de største sognekommuner men siden hen også i de mindste.

De første embedsmænd var typisk en kæmner, som have til opgave at styre kommunens økonomi. Efterfølgende blev også ansat folk til at varetage opgaver inden for de tekniske, sociale og kulturelle område.

Sognekommunerne har haft en forskelligartet organisering. Der eksisterer kun en yderst sparsom litteratur på området, og den behandler ikke de enkelte sognekommuners organisatoriske opbygning og udbygning.

For at lette adgangen til sognekommunernes arkiver, har Stadsarkivet valgt at lave en skabelon for inddelingen af sognekommunernes administrative forvaltningsområder. Inddelingen tager udgangspunkt i en klassisk forvaltningsinddeling for en kommune og opdeles således:

• Den økonomisk forvaltning (bl.a. økonomi, skattevæsen, folkeregister)

• Den tekniske forvaltning (bl.a. vej-, kloak-, opmåling-, bygningsafdeling, byplanlægning og brandvæsen).

• Den sociale forvaltning (bl.a. sager vedr. offentlig forsørgelse, anbringelser og sociale institutioner og plejehjem. Fattigvæsenets sager er også henlagt under den sociale forvaltning).

• Den kulturelle forvaltning (bl.a. materialer vedr. skolevæsenet i almindelighed og de enkelte institutioner, biblioteksvæsen og biblioteker, parker og skove)

De administrative dele af de sognekommunale arkiver er henlagt efter denne model. Undtaget er dog journalsagsrækker, som dækker alle forvaltningsområder. Disse er registreret direkte under sognekommunen.

De politiske dele af de sognekommunale arkiver er henlagt under sognerådet og herefter de enkelte udvalg, som har behandlet området.