Dansk Metal, Aarhus afd. 1, Klub 14 (Frisko Sol Is) (1996-1998)

Samler
Branche

Fagforeninger

Abstrakt

Beskrivelse

Værkstedsklub for ansatte på Frisko Sol Is, som var organiserede under Dansk Metal. Frisko var grundlagt i 1946 og var siden 1960 ejet af det multinationale selskab Unilever, som i 1972 havde samlet isproduktionen på dansk område på fabrikken i Aarhus, som lå på hjørnet af Silkeborgvej og Vestre Ringgade. Før Klub 14's oprettelse var forbundets medlemmer på Frisko Sol Is medlemmer af fællesklubben Klub 10 under Dansk Metal Aarhus afd. 1. Klub 14 blev oprettet i maj 1996, men allerede året efter lukkede Unilever Frisko Sol Is og udliciterede isproduktionen til fabrikker i bl.a. Italien, Frankrig og Sverige. Klub 14 blev herefter løbende afviklet i takt med fabrikkens endelige afvikling. Klubben blev hævet i marts 1998 efter mindre end to års eksistens. Klub 14 administrerede desuden en gavekasse.

Klub 14 på Frisko skal ikke forveksles med Klub 14 på Aarhus Flydedok (grundlagt 1966) under Dansk Metalarbejderforbunds Aarhus afd. 1.