Christensen & Nielsen A/S (1913-2009)

Samler
Branche

Anden specialiseret engroshandel

Alternative navne

Christensen & Nielsen

Abstrakt

Beskrivelse

Specialforretning i bygningsmaterialer, fra dets etablering i 1913 beliggende med kontorer og butikslokaler i ejendommen Vestergade 48. Firmaet blev grundlagt af Niels Christensen og Thomas Christian Nielsen, der havde brudt med firmaet A/S L. HAMMERICH & CO, hvor de var ansat frem til 1913. Firmaet blev et aktieselskab i 1942 og havde adresse i Vestergade 48 frem til anden halvdel af 1900-tallet, hvorefter det flyttede til nye lokaler på Sindalsvej 4 i Risskov. I 1999 blev Christensen & Nielsen A/S en selvstændig del af Danske Trælast A/S, der havde hovedkontor i Gladsaxe. I 2005 blev firmaet opløst som selvstændig virksomhed ved en fuldstændig fusion ind i Danske Trælast A/S.

Aarhus Stadsarkiv ligger inde med en del arkivmateriale fra virksomheden. Materialet vedrører dog ikke virksomheden som sådan, men Christensen & Nielsen A/S' rolle som vicevært i ejendommen Vestergade 48.

Materiale fra virksomheden Christensen & Nielsne A/S befinder sig i Rigsarkivet.