Harmoniorkesteret Tonica (1940-)

Skaber
Branche

Musikorkester

Beskrivelse

Beskrivelse

Harmoniorkestret TONICA er hjemmehørende i Aarhus. Orkestret består af 50-60 amatørmusikere.

Som harmoniorkester er TONICA et rent blæserorkester. Den tilbagevendende nytårskoncert i Musikhuset Århus er en af TONICA’s stolte traditioner, ligesom Wienerkoncerten i Rådhushallen er fast på programmet i festugen. Herudover spiller orkestret mange koncerter, såsom promenadekoncerter, familie-koncerter, kirkekoncerter m.m.

TONICA’s Tyrolere blev dannet i 1951 som en selvstændig gruppe under Harmoniorkestret TONICA, Aarhus.

TONICA’s Tyrolere består af 15-20 musikere med forsanger og egen dirigent.

TONICA’s Tyrolere har i mere end 37 år underholdt i Aarhus Festuge i TONICA’s populære telt ”Klosterhaven” på Klostertorvet i Aarhus. Orkesteret spiller både original tyrolermusik, syng-med-potpourrier og anden festlig dansemusik.