Vorrevangskolen (1960-)
1960-01-23
Undervisning
Beskrivelse
Skønt dateringen er usikker, startede Vorrevangskolen sit virke i 1954 og blev officielt indviet den 23. januar 1960.
Vorrevangskolen repræsenterer en gruppe af skoler, der bryder med den hidtidige pædagogiske tænkning, og som derudover har det til fælles, at de på papiret er blevet til på Stadsarkitektens Kontor. De er bygget i én etage med et robust materialevalg og ukomplicerede konstruktioner, og hovedvægten er i højere grad end tidligere lagt på normalklassen som skolens pædagogisk vigtigste element. Aulaen er udformet med henblik på at kunne fungere i forskellige sammenhænge, og en svømmesal mere end antyder afstanden til skoler fra ”før i tiden”. Fremtidige undervisningsmetoder er søgt imødekommet ved større fleksibilitet.