Kai Normann Andersen

Skaber
Fornavn(e)

Kai

Efternavn(e)

Normann Andersen

Køn

mand

Fødested

København

Dødssted

Frederiksberg

Beskæftigelse

Komponist

Beskrivelse

Beskrivelse

Kai Normann Andersen (11. april 1900 i København – 24. juni 1967 på Frederiksberg) var en dansk komponist. Han var en af de førende danske komponister i første halvdel af det 20. århundrede. Han var egentlig uddannet bankmand, men kom tidligt i gang som komponist. Han bidrog til film og revyer med iørefaldende melodier. Melodierne til Landmandsliv og operettefilmen Mød mig på Cassiopeia blev store schlagere, ligesom en lang række melodier til både Liva Weel og hans hustru Ellen Gottschalch blev det.

Han var særdeles produktiv og skrev over 900 melodier. Blandt dem var kendte numre som: "Man binder os på mund og hånd", "Man bli'r så glad når solen skinner", ""Jeg har en ven, en rigtig sailor" og "Hot Hot". Der er udgivet et par cd'er med alle de originale Kai Normann Andersen-fortolkninger, og så forskellige navne som Bjarne Liller, Grethe Mogensen og Ann-Mette Elten har udsendt komplette Kai Normann Andersen-album, udsat for jazz-, pop- eller vise-arrangementer. Et udvalg af Kai Normann Andersens tidløse musik er optaget i Kulturkanonen i 2006. Andersen omtales i bogen Det 20. århundrede - De 100 mest betydningsfulde personer i Danmark.

Han er begravet på Frederiksberg Ældre Kirkegård.