J. Jacobsen æskefabrik (1934-1998)

Skaber
Branche

Fremstillingsvirksomhed

Beskrivelse

Beskrivelse

"J. Jacobsen æskefabrik" blev grundlagt som "J. Jacobsen Bogbinderi" i 1934 af bogbindersvend Niels Jakob Jakobsen (1874-1963). Virksomheden startede op i en baggård til Vestergade 26-28, men flyttede allerede i 1935 til et kælderlokale til Klosterport 5 og startede ved samme lejlighed æskefabrikation under navnet "J. Jacobsen Bogbinderi og Æskefabrik". I 1937 flyttede virksomheden til Mejlgade 35, baghuset 3.tv. Over det næste årti fyldte bogbindervirksomheden stadig mindre, og virksomheden blev undertiden benævnt "Æskefabrik og Papirvarefabrik", indtil det efter 2. verdenskrig fik navnet "J. Jacobsen Æskefabrik". Siden virksomhedens opstart havde Jakobsens søn Viggo Jakobsen (1914-2016) været involveret i virksomheden. I 1943 udtrådte Jakob Jakobsen officielt af ledelsen, og Viggo Jakobsen drev herefter virksomheden som eneejer. Virksomheden havde lokaler i Mejlgade 35 indtil 1988, hvor den flyttede til Johan Gutenbergs Vej 3 i Aarhus N. I 1970 blev Viggo Jakobsens søn Niels Jakobsen ansat og blev medejer i 1994. I 1998 blev virksomheden afviklet og dele af produktionen solgt til E.S.T.

Kilder

Kilder

Virksomhedsportræt udarbejdet af barnebarn af grundlæggeren.