Sporvejsfunktionærernes Orkester (1939-2009)

Skaber
Branche

Andre organisationer og foreninger

Beskrivelse

Beskrivelse

Orkester for medarbejdere ved Århus Sporveje (grundlagt 1904, kommunalt trafikselskab fra 1928). Orkestret blev grundlagt i 1939 for at styrke kammeratskabet mellem kollegerne. Det udsprang af kræfter i det daværende Sporvejenes Selskabsforening og havde fra start 16 medlemmer, hvoraf kun enkelte havde spillet før. Instrumenterne blev købt på afbetaling i København. Orkestret voksede sig hurtigt stort og spillede ved utallige arrangementer i både ind- og udland, især efter dannelsen af "Nordiske Sporveismusikkeres Sammenslutning". Sporvejsfunktionærernes Orkester var medlem af Dansk Amatør-Orkesterforbunds Aarhus-kreds.

Orkestret fortsatte sin eksistens frem til 2009, hvor faldende medlemstal og manglende lokaler var de primære årsager til, at orkestret blev nedlagt i kølvandet på dets 70 års jubilæum i efteråret 2009.