Grøn Koncert (1983-)

Vis alle resultater i samlingen

Begivenhed

Beskrivelse

Beskrivelse

Grøn Koncert er en række årlige udendørs koncerter med skiftende musikere, arrangeret af Muskelsvindfonden i samarbejde med bryggeriet Tuborg. Grøn Koncert startede i 1983, med blot 40 frivillige, to folkevognsrugbrød, en lastbil og en varevogn. Koncerterne har turneret rundt i større danske byer hver sommer siden starten, og i 2012 fejrede Grøn Koncert 30 års jubilæum.

Det praktiske arbejde bag koncerterne klares af et hold af frivillige fra Muskelsvindfondens Grønne Crew og overskuddet fra koncerterne går til Muskelsvindfondens arbejde med at støtte og styrke mennesker med muskelsvind og deres pårørende. Muskelsvindfonden står bag arrangementet med Tuborg som hovedsponsor.