Moesgaard Museums Vikingetræf (1977-)

Vis alle resultater i samlingen

Begivenhed

Beskrivelse

Beskrivelse

Vikingetræffet så dagens lys i 1977, hvor museumsansatte sammen med søspejdere og islænderrytterforeninger ønskede at genskabe det gamle Skt. Olai-marked i Aarhus.

Det var museumsinspektør Geoffrey Bibby og museumsansatte Egon Hansen begge Moesgård Museum, som tog ideen med til Danmark og fik arrangeret de første træf.

Oprindeligt ville man skabe et anerledes alternativ til samtidens historiske festspil og festivaler, med fokus på vikingetidens håndværk og kultur. Derfor havde deltagerne på Moesgaard Vikingetræf de første mange år ikke vikingetøj på. Man formidlede håndværk, solgte varer, red islandske heste, sejlede vikingeskibe og lavede mad over bål i overalls, kassebukser og islandsk sweater. Da de første krigere kom til Moesgaard Vikingetræf fra England, iført vikingetøj og med vikingetelte i starten af 1980erne, og med mere eller mindre autentiske våben, blev træffet langsomt forvandlet.

Siden er træffet vokset støt år for år, og antallet af deltagere berettiger nu til at kalde Moesgaard Museums Vikingetræf for verdens største af sin slags.