1985
World Masters Games
Vis alle resultater i samlingen
Beskrivelse
World Masters Games blev første gang afholdt i Toronto, Canada, i 1985 og havde til formål at bringe "gårdsdagens" idrætsstjerner og amatører sammen. Organisationskomiteen bag gik dog efterfølgende konkurs. I 1988 overtog den danske organisation World Masters Games 1989 alle rettigheder til stævnet. Fonden bag blev oprettet af de tre jyske byer Aarhus, Herning og Aalborg.
World Masters Games i Danmark blev afholdt i dagene fra d. 22 juli til d. 6. august 1989 og havde 5.280 deltagere fra i alt 76 lande, som konkurrerede i 44 idrætsgrene. I ugerne efter legenes afholdelse florerede der rygter i den danske presse om økonomisk rod i fonden bag. Det endelige regnskab for World Masters Games 1989 viste et underskud på ca. 29 millioner kroner. Komiteen bag legene kunne ikke give nogen entydig forklaring på underskuddet, men erkendte i sin endelige rapport, at planlægningsperioden for et idrætsstævne af denne størrelse havde været for kort, og at dette havde medført adskillige fordyrelser.
Bestyrelsen for fonden bag World Masters Games 1989 besluttede i 1995 at indstille sit virke ved årets udgang og overførte alle rettigheder til Danmarks Idrætsforbund, for at styrke legenes fremtid. I dag arrangeres der både sommer- og vinterlege af organisationen International Masters Games Association (IMGA) henholdsvis hver 4 og 5 år.