Aarhus Festuge 1984 (1984)

Vis alle resultater i samlingen

Begivenhed

Beskrivelse

Beskrivelse

Tilbage i 1980 havde festugeplakaten ændret sig for første gang siden 1965. Den centrale fløjtespillende Pan-figur havde fået en stribet baggrund fremfor de genkendelige Aarhus-bygninger. Men i 1984 reduceredes fløjtenisten til at indgå i logoet, og festugeplakaten fik fra nu af et nyt udtryk hvert år. Der var store klassiske navne på programmet; violinisten Anne-Sophie Mutter spillede med Aarhus Kammerorkester, Andreas Vollenweider spillede harpe og det internationalt kendte kammerensemble Beaux Arts Trio optrådte i ugens løb. Dansen stod bl.a. The Batsheva Dance Company for. Og i Strandskoven ved Moesgaard var der udendørs rockfestival med bl.a. Sneakers og Anne Linnet.