Retsopgøret (1945-1955)

Vis alle resultater i samlingen

Begivenhed

Beskrivelse

Beskrivelse

Retsopgøret er betegnelsen for det juridiske opgør med de danskere, der havde støttet eller hjulpet den tyske besættelsesmagt i perioden fra 1940 til 1945. Efter befrielsen i maj 1945 indførte Folketinget en række love om landsskadelig virksomhed med tilbagevirkende kraft, og der blev også indført dødsstraf. I alt blev over 30.000 interneret, 13.000 blev dømt og 46 blev henrettet. Hertil kom en række forretningsfolk, der blev tvunget til at tilbagebetale penge, der var tjent på såkaldt ”utilbørlige leverancer” til tyskerne.