Ålborggade 14 (1929-)

Vis alle resultater i samlingen

Navn

Ålborggade

Husnummer

14

Postnummer

8000

Geokordinater

56.14337035, 10.1935385

Sogn

Skt Lukas

Rotation

2.0

Lokalområde

Frederiksbjerg

Beskrivelse

Beskrivelse

Sct. Lucas Gaard

Beskrivelsen gælder hele karreen Ålborggade, Chr. Wærums Gade, Ingerslevs Boulevard og Stadion Alle, som er tegnet af arkitekterne V Puck og Carl E. Jensen og opført i årene 1928-29 af forskellige bygherrer.

Karréen står som et typisk eksempel på periodens båndværksbyggeri med stramme symmetriske facader, mansardtag, store røde murflader, som brydes af 2- og 3-sidede karnapper samt forhøjede facadepartier (attikaer). Der er gårdporte i Ålborggade og Ingerslevs Boulevard samt mindre garageanlæg og fælles opholdsareal i karréens indre. Flere butikker i karréens underetage hovedsagelig til kvarterets dagligvareforsyning.

Bygningen på Ålborggade 14 er opført i 1929 af tømrermester J. Kjærulff.

4 1/2 etages rødstensbygning med mansardtegltag og kviste i mansarden. Pudset og trukket gesims. En 3-sidet karnap fra 2. til 4. etage med dekorerede vinduesbrystninger og afsluttet med altan samt del af attikamotiv i mansarden. Mønstermurværk mellem 2 vandrette, pudsede bånd over stueetagen. Gennemgående, tilbagetrukket parti ved trappeopgang med teglstensdekorerede brystninger. Oprindelige, hvidmalede 2- og 3-fags vinduer med undtagelse af 3 nye, store termovinduer. Oprindelig, fint bearbejdet og lakeret fyldingsdør omgivet af kraftig, pudset og malet portal.

Den arkitektoniske kvalitet: middel

Den bygningsmæssige tilstand: god

Samhørighed med omgivelserne: god

Omgivelsernes helhedskarakter: middel

Kvalitetsgruppe II

Se arkitekturtegninger og byggesagskorrespondance på Aarhus Kommunes digitaliserede byggesagsarkiv på https://byggesager.aarhuskommune.dk/

Kilder

Kilder

Kommuneatlas Aarhus, I og II (1. udgave 1997, revideret frem til 2012).