Mejlgade 4

Vis alle resultater i samlingen

Lokation
Navn

Mejlgade

Husnummer

4

Postnummer

8000

Beskrivelse

Beskrivelse

Katedralskolens udbygning i 1956-57.

Denne udbygning omfatter to afsnit, nemlig en bygning mod Skolebakken og en normalkiassefløj langs Mejlgade, alt opført i jernbeton og beklædt med op-dalfliser.

Mejlgadelængen er opført i flugt med den gamle skolebygning og Mejlgade nr. 6 og er fire etager høj. Den stilfærdige facade omfatter fem vinduesfag, der som næsten lodret samlede vinduesbånd er inddelt ved overordentligt brede piller. Huset bar fladt tag.

Den tolv vinduesfag lange bygning til Skolebakken er trukket lidt tilbage i forbold til Hack Kampmann's hus fra 1905. Huset er to etager over en høj kælder. Bygningen er i sin grundsubstans inddelt ved slanke vinduespiller. Men i anden sals højde brydes rytmen af et otte fag bredt kasseagtigt og vinduesløst fremspring, som er noget højere end selve bygningen og udgør secnen i skolens festsal. Facadevinduerne er store og forsynet med brystninger af grønt råglas. Inde i gården fremtræder bygningen som et vinkelanlæg med det fremspringende salsafsnit. Mens vin-duerne i langhuset er som gadefacadens, er saisvinduerne meget store og opdelt af slanke sprosser. I den øvre etage er det store vindue trukket ind i huset. En af væggene inde i salen er prydet med et meget stort maleri af kunstneren Svend Engelund.

Bygningshistorie: Den store udvidelse af skolen blev udført under ledelse af kgl. bygningsinspektør C. F. Møller.

Se arkitekturtegninger og byggesagskorrespondance på Aarhus Kommunes digitaliserede byggesagsarkiv på https://byggesager.aarhuskommune.dk/

Kilder

Kilder

Kommuneatlas Aarhus, I og II (1. udgave 1997, revideret frem til 2012).