Brobjergskolen

Vis alle resultater i samlingen

Lokation
Navn

Brobjergskolen

Beskrivelse

Beskrivelse

Brobjergskolen er en sammenlægning i 1961 af Valdemarsgades Skole og Frederiks Allés Skole.

Valdemarsgades Skole blev med Vilhelm Puck som arkitekt bygget 1879/1880 og taget i brug som fælleskole for drenge og piger i maj 1880. I henhold til Vedtægt for 'Aarhus Købstads Skolevæsen af 1880' var Søndre Byskole det officielle navn, og Valdemarsgade var sammen med Nordre Byskole i Paradisgade "bestemt for alle skolepligtige børn fra (8)9 til 14 års alder, som ikke på anden måde modtager lovbefalet undervisning". Hovedbygningen i to etager med kælder havde plads til 14 normalklasser og en overlærerbolig, og hertil kom et fritliggende gymnastikhus, som med sin enlige gymnastiksal befriede den nye skoles elever for at skulle tage turen til byens hidtil eneste gymnastiksal i Paradisgade. Skolens indretning blev snart genstand for offentlig kritik, og det måtte stå klart, at foretagne besparelser havde haft et forkert sigte.