Allerinderst i den gamle del af havnen, parallelt med åens udmunding, lå Dampskibsbroen. Den blev anlagt 1856, i forbindelse med den generelle udbygning af Aarhus’ havn.

De første forsøg på at etablere fast rutefart med dampskib på Aarhus, blev gjort i 1820’erne. Selvom dampskibene, med en rejsetid på 20-24 timer til København og otte til Kalundborg, var hurtigere end sejlskibene, brød den ny teknologi ofte sammen undervejs. Det var også nødvendigt at indstille sejladsen hvert år over vinteren, fordi dampskibenes store skovlhjul blev ødelagt af isen.

Men der var også klare fordele ved dampskibene, i forhold til de gamle færgesmakker og paketbåde, der hidtil havde stået for persontransporten. De var langsommere og mindre komfortable, fordi de rejsende som regel var henvist til det åbne dæk og her udsat for rusk og regn. Men den største forandring var den forøgede kapacitet, som dampskibene medførte. Det lod sig for alvor mærke i løbet af 1840’erne, hvor der blev etableret fast rutefart til Aalborg, Kalundborg, København og de nordtyske havne. Det førte alt sammen til et mylder af folk på dampskibsbroen og resten af havnen, der netop i årene efter udvidelsen oplevede en stor stigning i godsmængde og passagerantal: Nu var det ikke længere 15-20 mennesker, der ankom med hvert skib, men sommetider over 100.

Trængslen blev ikke mindre af, at dampskibsbroen hurtigt blev en yndet promenade, som den lå der, næsten i lige forlængelse af Havnegade og Skolebakken. Til sammen udgjorde de en overkommelig rute med eftermiddagssol, læ fra byen og massere af liv at betragte. Den ny børs og toldbygning, der blev opført 1860’erne lige ved dampskibsbroen, trak også mennesker til området.

Ved Dampskibsbroens ombygning i år 1896 vandt Petersen & Matzen udbudskonkurrencen om at levere tømmer til en værdi af 40.000 kr. Flere virksomheder havde budt sig til, herunder københavnske, men valget faldt på Petersen og Matzen som sejrede ved at have de laveste priser.