Christiansbroen
Christiansbroen
Vis alle resultater i samlingen
Beskrivelse
Allerede før 1906 har der været interesse i en bro, der skulle forbinde de to gader over åen, Men det har ikke været muligt pga. forhindringer i form af økonomi og problemer med at få bevillinger fra bestemte borgere og ejere af de grunde, der har været nødvendige at anvende, for at kunne anlægge en bro.
D. 28. april, 1910 blev en ansøgning, fra Udvalget for Aarhus kommunes brolægning, vejvæsen og hovedvandløb, taget op til forhandling ved Aarhus Byråd, om tilladelse til at anlægge en bro over åen, på trækningen imellem Slusebroen og Frederiks Bro. Broen skulle forbinde Christiansgade og Grønnegade. Tilladelse blev bevilliget, med forbehold for at broen skulle opfylde bestemte krav i forhold til byggematerialer, mål, og hensyntagen til forlængelser af og forbindelser til gaderne og vejen langs Aarhus Å.
I 1932 påbegyndtes projektet om at overdække åen helt. Den øgede industri og beboelse i Aarhus havde haft den konsekvens, at åen var begyndt at virke spærrende for trafikken og havde hygiejniske ulemper for byen, hvormed det var blevet valgt at åen skulle overdækkes, ved hjælp af rørlægning. Broen kom til at markere overgangen mellem den overdækkede og ikke overdækkede del af åen. I 1989 vedtog byrådet af genåbne åen og arbejdet med fritlægningen af åen startede i 1995 og 20 år senere, i 2015, var åen fritlagt fra Mølleparken til udløbet i havnen, hvormed Christians bro blev til en traditionel bro igen. I 2007-2008 blev broen nedrevet for at blive erstattet af en ny.