Et nyt ting- og arresthus var særdeles tiltrængt i Aarhus omkring sidste århundredeskifte. På godt 40 år var byen vokset med ca. 40.000 indbyggere. Det tidligere benyttede arresthus på hjørnet af Mejlgade og Rosensgade var lille og nedslidt, og det hørte ikke til sjældenheder, at de indsatte fandt på måder at stikke af. Der var også trængsel i nabobygningen, hvor Kvindemuseet i dag ligger. Her holdt byens rådhus, retten og politiet til. Det havde derfor i flere år stået klart, at der måtte nye, større og bedre bygninger til.

Beslutningsprocessen var dog ikke helt lige til. Aarhus købstad, de omkringliggende herreder og amtet var fælles om at drive og benytte retsfaciliteterne, samtidigt med at justitsministeriet også havde noget at skulle have sagt. Justitsministeriets deltagelse i forhandlingerne blev yderligere besværliggjort af at al kommunikation mellem byens råd og ministeriet skulle gå gennem stiftsamtet.

Placering på Bispetoften

Det blev dog besluttet at en ting- og arresthuset skulle opføres på Bispetoften, og et byggeudvalg blev nedsat til at lette beslutningsprocessen. Udvalget bestod i første omgang af borgmesteren, der i 1901 var Frederik Vestergaard, Niels Anton Marthin Hansen fra Det Radikale Venstre, Niels Peter Jensen fra Højre, Adolph Vilhelm Joseph Meyer fra Højre og Anton Aksel Scheel Thomsen fra Socialdemokratiet.