Dyrehaven (1932-)

Vis alle resultater i samlingen

Lokation
Navn

Dyrehaven

Beskrivelse

Beskrivelse

Marselisborg Dyrehave (tidligere også kaldt Dyreparken) blev anlagt i 1932 med 12 dyr, og blev åbnet for publikum 21. januar 1933.

Den ligger i Thorskov mellem Thorsmøllevej og Ørneredevej nær Varna.

Ideen til dyrehaven opstod allerede i 1923, hvor byrådet var ude at besigtige skovene. Man fandt et lille areal i Thor Skov, hvor man kunne foretage en rydning og lade gamle træer i den 100-årige skov blive stående. Man startede med 4 hektar, hvoraf tre blev tilsået med græs.

Oprindelig var ideen, at får skulle holde græsset nede, men i stedet blev sikaer valgt. Dyrehaven blev hurtigt meget populær blandt byens borgere, og er siden udvidet flere gange. Dens størrelse er nu cirka 22 hektar.

I Dyrehaven er der sikaer, en østasiatisk hjorteart, samt dåvildt. I 1973 blev dyrehaven udvidet med en indhegning til vildsvin.