Herluf Trolles Gade 2 (1901-)

Vis alle resultater i samlingen

Lokation
Navn

Herluf Trolles Gade

Husnummer

2

Beskrivelse

Beskrivelse

Se Dronning Margrethes Vej 61.

Villa Egely er opført i 1901 for brolægger Rasmussen.

2 1/2-etages pudset, hvidmalet villa med høj kælder mod Herluf Trolles Gade. Skifertækket mansardtag med kviste i mansarden. Hjørnekarnap fra 1. etage afsluttet af spir med skællagt skifer. Fremtrukket trappefag. Trukket hovedgesims. Kvaderpudsede hjørnelisener. Udkragede, pudsede bryn over vinduer.

Pudsede, gennemgående sålbænke. Indgangsparti med pudset portal. Pudset, hvidmalet sokkel afsluttet med gesims. Oprindelige, lillamalede, 1-, 2- og 3-fags vinduer i kviste og karnap samt 2- og 3-fags vinduer med sprossedelte overrammer. Oprindelige, lillamalede 1-fags vinduer med over-rammer i kælderetage, sammensat 2 og 3 med 1/2 -stens murpiller imellem. Oprindelig, lillamalet, 2-fløjet fyldingsdør med opsprosset overvindue.

Den arkitektoniske kvalitet: middel*

Den bygningsmæssige tilstand: middel

Samhørighed med omgivelserne: god

Omgivelsernes helhedskarakter: god

Kvalitetsgruppe II

*) Uheldigt farvevalg til døre og vinduer.

Se arkitekturtegninger og byggesagskorrespondance på Aarhus Kommunes digitaliserede byggesagsarkiv på https://byggesager.aarhuskommune.dk/

Se arkitekturtegninger og byggesagskorrespondance på Aarhus Kommunes digitaliserede byggesagsarkiv på https://byggesager.aarhuskommune.dk/

Kilder

Kilder

Kommuneatlas Aarhus, I og II (1. udgave 1997, revideret frem til 2012).