Søndre Ringgade
Søndre Ringgade 8
Vis alle resultater i samlingen
8
8000
Skt Lukas
Frederiksbjerg
Beskrivelse
Historisk adresse
Se også ill. Chr. Wærums Gade (26).
Beskrivelsen gælder hele karréen Søndre Ringgade, Ålborggade og Chr. Wærums Gade. Karréen er tegnet af arkitekt Carl E. Jensen for forskellige bygherrer og opført i 1933. Helhedsplan og facader er godkendt af Udvalget for byens udvidelse og bebyggelse.
Karréen fremtræder som en sluttet karrébebyggelse med høj kælder, heltag samt enkelte kviste. De røde murflader er opdelt af gennemgående karnapper placeret omkring hoveddørene. Ved Søndre Ringgade og Chr. Wærums Gade 22 er karnapperne sammenbygget over hoveddørene.
Facadearkitekturen er funktionalistisk påvirket, og en væsentlig del af denne funktionalistiske stilkarakter knytter sig til vinduernes placering, opdeling og farveholdning. I enkelte ejendomme er foretaget vinduesudskiftning til nye vinduer i samme stil, men desværre ikke i samme farve. Bebyggelsen er anlagt med fælles opholdsareal i karréen indre. Der er en del butikker i underetagen hovedsagelig til kvarterets dagligvareforsyning.
Denne bygning er opført i 1933 af snedkermester Chr. Schou.
51/2 etages rødstensbygning med høj kælder og tegltag. 2 karnapper, som er sammenbygget over hoveddøren. Pudset gesims samt pudsede vindues- og dørindfatninger. Granitstenssokkel. Oprindelige, hvid- og brunmalede 1- til 4-fags vinduer og oprindelig dør med facetslebne ruder.
Den arkitektoniske kvalitet: middel
Den bygningsmæssige tilstand: god
Samhørighed med omgivelserne: god
Omgivelsernes helhedskarakter: middel
Kvalitetsgruppe I
Se arkitekturtegninger og byggesagskorrespondance på Aarhus Kommunes digitaliserede byggesagsarkiv på https://byggesager.aarhuskommune.dk/
Kilder
Kommuneatlas Aarhus, I og II (1. udgave 1997, revideret frem til 2012).