Clemensborg (1899-)

Vis alle resultater i samlingen

Navn

Clemensborg

Beskrivelse

Beskrivelse

Clemensborg på Skt. Clemens Torv 10 har haft udgange mod Aarhus Å, Åboulevarden, Fiskergade og Skt. Clemens Bro. Huset har været kendt under flere navne: Clemenshus, Clemensborg, Skt. Clemensborg og Telefonhuset på grund af, at Jysk Telefon i mange år holdt til i bygningen.

I 2001 begyndte en totalrenovering af Clemensborg. Det eneste, der står tilbage af den oprindelige bygning er facaden. Renoveringen blev tegnet af Schmidt, Hammer og Lassen. Bygningen blev lavet om til et butikscenter med butikker i flere plan. Centralt i renoveringen var en rulletrappe med et åbent rum omkring som gik igennem alle etager af bygningen. Den nyrenoverede bygning stod færdig i 2002.

I 2010 blev bygningen igen renoveret. Dette medførte blandt andet en fjernelse af den centrale rulletrappe og den tidligere opdeling mellem butikkerne.