Studestalden (1865-)

Vis alle resultater i samlingen

Lokation
Navn

Studestalden

Beskrivelse

Beskrivelse

Studestalden Skovvejen 11

Umiddelbart uden for Mejlgades port blev der i januar 1865 påbegyndt et byggeri af købmand og brændevinsbrænder Hans Henrik Lauritz Bering Liisberg. Byggeriet var en studestald beregnet til opstaldning af stude, der skulle opfedes af den bærme, der var restproduktet fra spritfabrikationen fra Liisbergs brændevinsbrænderi i Mejlgade.

Stalden blev opført i gotisk stil efter tegning af arkitekt C. Steinbrenner. Til byggeriet medgik 120.000 letbrændte og 38.000 hårdtbrændte mursten. Efter færdiggørelsen af byggeriet kunne man læse i Berlingske Tidende:

"Omendskønt dens ydre er smukt, er det navnlig dens indre, som interesserer både ved dens hensigtsmæssige indretning og ved de 142 smukke jernsøjler, som bærer de lave hvælvinger, og som danner adskillelsen mellem båsene, for lige så mange stude."

Opstaldningen af stude ophørte omkring 1917, hvorefter bygningen blev brugt til mange forskellige formål.