Graven
Graven 28
Vis alle resultater i samlingen
28
Beskrivelse
historisk adresse
Det kønne og sjældne gavlkvisthus er én etage højt og har en facade på otte vinduesfag. Den nuværende grundmurede forside vidner om en ombygning fra midten af 1800-tallet. Medens bagsiden ved den sidste istandsættelse blev undermuret, er bindingsværket bevaret i den fire fag brede gavl-kvist. Under denne istandsættelse blev der fundet gammelt egetømmer genanvendt som stolper. Tre gamle fyldholter med bulstavsnit var prydede med dragehoveder og havde været genan-vendt som flunketømmer i gavlkvisten. En dendrokronologisk prøve påviste, at træet var tildannet imellem 1600 og 1645. Ved den fornylig foretagne hoved-istandsættelse blev indgangspassagen til gårdspladsen inddraget i selve huset. Huset fik nyt tegltag og samtlige vin-duer blev fornyet som tofags sprosse-vinduer. Bygningen er afstor værdi for den smukke gamle gade.
Bygningshistorie: Ejendommen var indtil 1805 en del af en stor hjørneejendom, som blandt andet bestod af to vinkellænger mod Graven og Studsgade. De bestod her afelleve fag og var to etager høje og opført af egebindingsværk. Ejendommen tilhørte skipper Søren Michelsen, men blev købt af murermester Lauritz Liisberg og P. Madsen. Gavlkvisthuset blev opført dette år. Den grundmurede forside blev opført for birkedommer Chr. Rasmussen i 1845. Den i 1980-81 udførte hovedistandsættelse blev føretaget af arkitekt-studerende Niels E. Thomsen.
Se arkitekturtegninger og byggesagskorrespondance på Aarhus Kommunes digitaliserede byggesagsarkiv på https://byggesager.aarhuskommune.dk/
Kilder
Kommuneatlas Aarhus, I og II (1. udgave 1997, revideret frem til 2012).