Sct. Josephs Hospital
Sct. Josephs Hospital (1907-)
Vis alle resultater i samlingen
Beskrivelse
I 1907 blev Sankt Josephs Hospital indviet ved Tietgens Plads med adresse på Bülowsgade 68. Indtil 1971 blev hospitalet ejet og drevet af den katolske Sankt Josephs Orden. Med tiden faldt tilgangen af nonner og i 1971 måtte Sct. Joseph Ordenen for 3 millioner kr. sælge hospitalet til Aarhus Amt. De eksisterende nonner fik lov at blive, og først fem år senere rejste de sidste nonner væk fra hospitalet. Hospitalet havde på dette tidspunkt fået ry for at være ”endestation”, da mange terminal patienter var indlagt på hospitalet.
Efter amtets overtagelse af hospitalet kom det til at fungere som langtidsmedicinsk afdeling og genoptræning for ældre og handicappede. I startens af 1980’erne var hospitalet lukningstruet, og ved årsskiftet 1985, blev de sidste 18 patienter flyttet til Marselisborg Hospital.
Den gamle bygning fortsatte med at rumme faciliteter til Center for psykisk-fysisk handicappede, ligesom et høre- og talecenter blev indrettet i bygning.
Siden 1987 har uddannelsesinstitutionen VUC holdt til i den gamle hospitalsbygning.
Bygningen blev i 2013 købt af Mogens de Linde.
I midten af 2015 købte det aarhusianske spiludviklerfirma Kiloo hospitalsbygningen, for at indrette det til nyt hovedkvarter.