Mejlgade 6

Vis alle resultater i samlingen

Lokation
Navn

Mejlgade

Husnummer

6

Beskrivelse

Beskrivelse

Historisk adresse

Fredet

Det grundmurede to etager høje hus har været anvendt til borgmesterbolig og rektorbolig og anvendes nu til administrationsbygning for Katedralskolen. Facaden omfatter syv vinduesfag. Den kraftige sokkel, hvori indgår en del gamle granitkvadre, afsluttes med et profilbånd. Imellem portfaget og gavl-faget i nord findes et mellemparti som forneden er refendfuget, men som over brystningshøjde er opført i gule flensborgsten med kelfuger. Dette midterparti er opdelt i kannelurepilastre med guirlandeprydede joniske kapitæler, som yderligere er pyntet med dråber, Vinduerne i gavlfagene har flade indramninger. Husets nydeligt opskalkede vinkeltag er tækket med tegl. Facaden er, bortset fra midterpar-tiet, pudset og oliemalet. I huset ses pæne sprossevinduer af flagtype, og i den smukke kurvehanksbuede portåbmng ses en smuk gammel revleport.

Husets bagside og den nyere sidelænge er berappet og smukt gulkalket. Også inde i forhuset ses flere enkeltheder fra opførelsen .

Bygningshistorie: Det nuværende for-nemme hus blev opført for forligelseskommissær Bagge Lihme i 1808. Det er den ældste bygning i Århus, hvor københavnerklassicismen klart kommer til orde. Dette gælder såvel i etageplanen som i husets enkeltheder. Bagge Lihme havde i 1808 købt gården, som rektor Jens Worm havde ejet. Før om-bygningen omfattede gården ikke mindre end 24 fag og et beskedent for-hus på seks fag, alt opført i bindingsværk. Gårdens nuværende nordre side-længe erstattede i 1900 et ældre bindingsværkshus og blev projekteret for borgmesterembedet ved arkitekt Thorkel Møller. De to bygninger blev for et par år siden smukt istandsat ved arkitekterne J. Ricbter og W. Kjær.

Se arkitekturtegninger og byggesagskorrespondance på Aarhus Kommunes digitaliserede byggesagsarkiv på https://byggesager.aarhuskommune.dk/

Kilder

Kilder

Kommuneatlas Aarhus, I og II (1. udgave 1997, revideret frem til 2012).