Banegårdsgade (1862-)

Vis alle resultater i samlingen

Lokation
Navn

Banegårdsgade

Beskrivelse

Beskrivelse

Banegårdsgade har tæt tilknytning til jernbanens oprettelse og indvielse den 2. september 1862 og opførelsen af den nye hovedbanegård.

Gaden ligger mellem Frederiks Allé og Banegårdspladsen.

Gaden blev anlagt i slutningen af 1800-tallet som en forlængelse af Fredensgade, der blev anlagt omkring 1850. Den hed først Stationsvej.

Først i 1874 fik ”Vejen fra Frederiks Allé til sammenstødet med Fredensgade” sit officielle navn Banegaardsvej.

I 1898 søgte beboerne på Banegaardsvej om, at træerne i gaden måtte blive fjernet. Men byrådet ville kun tillade træerne i gadens ene side kunne fjernes, mens ”de Træer ved den Have, der støder op til Kirkegaarden, skal blive staaende”.

I 1899 fik vejen, efter nogen polemik, navneforandring til Banegaardsgade. Først i 1920'erne fik området omkring banegården navnet Banegårdspladsen.

I 1899 fik vejen, efter nogen polemik, navneforandring til Banegaardsgade. Først i 1920'erne fik området omkring banegården navnet Banegårdspladsen.

Gaden gik oprindeligt stejlt ned mod Banegårdspladsen. I forbindelse med opførelsen af den nuværende tredje banegård i slutningen af 1920'erne, blev området fyldt op, så det blev hævet med hvad der svarer til en etage. Den stejle Banegårdsgade fik herefter et mere jævnt fald mod Banegårdspladsen.

En sidegade til Banegårdsgade er Orla Lehmanns Allé, der blev anlagt i 1870'erne.