Knudrisgades første del - fra Nørreport til Molsgade - blev projekteret i 1850'erne, kort tid efter at by-tolden i 1851 var ophævet, og byportene brudt ned og blev formodentlig anlagt omkring 1870. Den sidste del af gaden - til Østbanetorvet - er sandsynligvis anlagt i forbindelse med anlægget af Østboulevarden og Østbanetorvet i 1890-91. Knudrisgade har sit navn fra Knudrisbakken, hvis navn er udledt af ordene og som betegner henholdsvis bakke og skov.

Den først anlagte del af Knudrisgade blev fra nr. 7 og 8 bebygget i perioden 1867-76 med 2 1/2-3 1/2 etages sammenbyggede huse, opført dels som egne boliger og dels som udlejningsboliger af forskellige håndværkere og håndværksmestre. Her er det de enkelt udsmykkede, pudsede eller vandskurede og malede facader med dannebrogsvinduer i 3-4 fag, der præger gadebilledet. Mange af husene er senere forsynet med kviste, og en del er blevet indrettet med butikker i den nederste etage. Butikkerne er dog i flere tilfælde igen blevet nedlagt og inddraget til beboelse.

Den facademæssige standard og vedligeholdelse varierer her meget. Gadebilledet præges på uheldig måde af en del vinduesudskiftninger fra dannebrogs- til helglasvinduer og af kedelige facadebeklædninger ved butikkerne. Flere af de over 100 år gamle huse fremtræder dog med nænsomt restaurerede facader.

Den sidste del af gaden - fra nr. 32 og 37 - er bebygget i perioden 1890-96 med 3 1/2-4 1/2 etages beboelsesejendomme, der er opført som sluttet randbebyggelse og som udlejningsboliger af forskellige håndværksmestre. Bygningerne er opført i tidens renæssanceinspirerede arkitektur med en del facadedetauer og ofte med pudsede og malede facader samt kvaderpudsede underetager.

Gadebilledet præges her af en del uheldige vinduesudskiftninger men fremtræder ellers som en arkitektonisk sammenhængende bebyggelse.

Den nyeste bebyggelse i Knudrisgade er opført i gadens sydlige del med den kommunale administrationsbygning, nr. 3-5, opført i 1961 for A/S Vestergaard & Co. og med hjørnebygningen ved Nørreport, der er opført i 1964 for De Baltiske Assurandører i forbindelse med en regulering af krydset ved Nørreport og en udvidelse af indkørslen til Knudrisgade.

Trafikalt er Knudrisgade temmelig belastet. Den smalle gade, der fortsat anvendes som busgade, har i dagtimerne 28 busgennemkørsler pr. time, og ud over den interne for delingstrafik belastes gaden af en del smutvejstrafik.

Gademiljøet præges temmelig meget af trafikbelastningen, der, sammen med manglen på beplantning, giver gadebilledet et noget mørkt og bart præg trods den i øvrigt relativt lave bebyggelse.

Se arkitekturtegninger og byggesagskorrespondance på Aarhus Kommunes digitaliserede byggesagsarkiv på https://byggesager.aarhuskommune.dk/