Langelandsgade er ligesom flere af kvarterets gader opstået i forbindelse med eksisterende markveje. Flere af disse markveje udgik i nordlig retning fra den vejstrækning, som man dengang kaldte vejen bag om byen, der i dag udgør Nørre Allé og Nørregade.

Gadens første benævnelse var Teglværksvejen, inspireret af det teglværk, der allerede i 1828 blev etableret på arealer nordøst for denne vej - arealer hvor bl.a. Teglgården ligger i dag. Brendstrupvej blev dog i perioden frem til århundredskiftet gadens officielle navn, og først i 1899 fik gaden navnet Langelandsgade - opkaldt efter øen Langeland.

Gadens første bebyggelse bestod dels af det før omtalte teglværk, som fungerede helt frem til 1917, og dels af en tømmerplads på arealer mod Vesterbro Torv og Hjortensgade, og de første egentlige boligbebyggelser fremkom først i 1880'erne.

De første boligbebyggelser blev dels opført på bakken ved gadens nederste del - Langelandsgade 11 til 35 A - og dels på arealerne op til Kaserneboulevarden - Langelandsgade 102-114.

Teglgården - Langelandsgade 4-18, der er opført for Arbejdernes Andelsboligforening og tegnet af arkitekterne V. Puck og Thorkel Møller, blev opført på en del af den gamle teglværksgrund i årene 1921-1927, og var den første karré i kvarteret, der blev opført som en samlet bebyggelse.

Langelandsgade har en skiftende karakter på strækningen fra Vesterbro Torv til Kaserneboulevarden Grundstykket langs gadens nederste stejle stykke fra Vesterbro Torv til Hjortensgade blev bygget i perioden 1880-1940, og bebyggelsen langs gadens vestlige side bærer her i modsætning til gadens østlige side med Teglgårdens ensartede bebyggelse præg af en relativ lang udbygningsperiode.

Langelandsgade var i slutningen af 1930'erne udsat for en stor gaderegulering, hvorved man bl.a. førte Hjortensgade frem til Langelandsgade.

Arealerne langs gadestrækningen fra Hjortensgade til Kaserneboulevarden henlå åbne og ubebyggede helt frem til sidst i 1960'erne, hvor man på arealerne dels ved Klostervangen og dels ved Vestervang opførte boligblokke i op til 16 etager. Resultatet af 60'ernes planlægnings- og byggetradition blev her, at Langelandsgade bibeholdt sin åbne og udefinerede karakter.

Langelandsgade har med sin tilknytning til Ringgaderne funktion som forbindelsesgade til midtbyen. Dette gælder ikke gadens nederste del, idet det her er den noget smallere Hjortensgade, der som en naturlig forlængelse af Langelandsgade, leder trafikken frem til Vesterbro Torv.

Langelandsgades nederste del er trods sin gadebredde ikke i samme grad som Hjortensgade belastet af gennemkørende trafik og har derfor trods nogen kantstensparkering et afdæmpet trafik- og gademiljø.

Se arkitekturtegninger og byggesagskorrespondance på Aarhus Kommunes digitaliserede byggesagsarkiv på https://byggesager.aarhuskommune.dk/