Dalgas Avenue
Dalgas Avenue 2 (1903-)
Vis alle resultater i samlingen
2
8000
56.14405626, 10.20004874
Skt Pauls
276.0
Frederiksbjerg
Beskrivelse
Dalgas Avenue 2 rummer fra august 2015 VUC Aarhus. Bygningen blev opført i 1903 af Aarhus Tekniske Skole efter tegninger af arkitekten Ludvig Adolph Petersen som en filial af den tekniske skole på Nørre Allé 31.
I tiden som teknisk skole blev Dalgas Avenue 2 løbende udvidet. Blandt andet opførtes 1939-41 et byggeri i tidens funktionalistiske stil efter tegninger af arkitekterne A. Mogensen og N. Christian Skjøth. Endnu en udvidelse kom til i 1965 i form af et gulstensbyggeri til 20 mio. kr med undervisningslokaler, biblioteker og værksteder. Og endelig kom en udvidelse til i 1986.
Aarhus Teknikum
I 1915 påbegyndte Aarhus Tekniske Skole undervisningen i elektronikteknikum i Dalgas Avenue 2. For at bygningerne kunne rumme den elektrotekniske afdeling blev der byggede nye lokaler og laboratorier.
I 1944 blev der endvidere etableret et husbygningsteknikum. Formålet med husbygningsteknikum var at give eleverne kendskab til moderne husbygningsbyggeri. Denne afdeling udviklede sig med tiden til bygningsingeniøruddannelsen.
De forskellige teknikumdele blev samlet kaldet Aarhus Teknikum. I 1962 blev der vedtaget en lov som bestemte, at ingeniøruddannelser skulle være selvejende institutioner og ikke en del af tekniske skoler. Aarhus Teknikum blev derfor en selvstændig del under navnet Ingeniørhøjskolen, Aarhus Teknikum.
VUC
I 1967 og 1979 flyttede Aarhus Tekniske Skole ud af bygningen til Halmstadsgade og Dollerupvej, hvorefter Ingeniørhøjskolen blev alene tilbage i bygningen. I september 2014 flyttede Ingeniørhøjskolen til Navitas på havnen, hvorefter bygningen er blevet overtaget af VUC Aarhus med henblik på fra august 2015 at samle alle voksenuddannelsescentrets aktiviteter på én adresse modsat hidtil på spredte placeringer rundt om i byen.