Vestereng
Vestereng (1683-)
Vis alle resultater i samlingen
Beskrivelse
Vestereng er oprindeligt et naturnavn, der i Markbogen 1683 skrives Wester Enge. Området var indtil 1790'erne en indhegnet mark i Brendstrup ejerlav i Tilst sogn. Da opførte daværende ejer Ancher Jørgen Secher til Kjærbygård gårdsbygninger på jordejendommen. Den er gennem tiderne blevet handlet med adskillige gange. I 1939 blev den købt af Aarhus Kommune som nedrev avlsbygningerne og lod garnisionen i byen anvende arealet til eksercerplads. Det østfor liggende areal var ligeledes kendt under navnet Vestereng og blev benyttet af militæret fra omkring 1870. I 1962 indlemmedes området i Aarhus Kommune samtidig med Lisbjerg og Skejby sogne. Militæret gjorde brug af det samlede areal frem til 1978. Hjemmeværnet fortsatte med at gøre brug af skydebanen frem til 1987. Senere har der fundet en udbygning sted med erhvervsvirksomheder.