Klostervangen (1964-)

Vis alle resultater i samlingen

Lokation
Navn

Klostervangen

Beskrivelse

Beskrivelse

Klostervangen er et boligområde i Aarhus C, der drives af andelsforeningen AAB (Arbejdernes Andels Boligforening).

Foreningen blev stiftet den 11. april i 1911 af en lille kreds af århusianere og har til formål, at administrere et antal boliger. Foreningen rådede i begyndelsen over 58 boliger og endte med 8000.

Klostervangen består af to blokke, A og B. A omfatter Langelandsgade 52 – 60 og B, Grønnegade 105-123. Hvor Blok A er 16 etager høj og råder over 160 lejligheder, er Blok B 11 etager høj og inderholder i alt 220.

Grønnegade 105-123 er opført i 1970 og er tegnet af arkitekterne A. Gravers og K. Blach Petersen som en 11 etages stokbebyggelse. Bygningen er opført som skrivekonstruktion i præfabrikerede betonelementer. Facaderne fremstår med det fremtrædende industrialiserede byggeris arkitektur som søjler og bærer de vandrette etageadskillelser.

Altanerne: fremstår med betonbrystninger som vandrette bånd og har et stort glasparti til hver enkelt lejlighed.

Underetagens indgangsparti forekommer tilbagetrukket og husets gavle fremtræder med det såkaldte elementbyggeris karakteristiske lodrette og vandrette fugedeling.

I tilknytning til Blok A findes en institutionsbygning, der består af en børnehave og et fritidshjem, som Aarhus Kommune driver.