Stavtrup Stationsby
Stavtrup Stationsby
Vis alle resultater i samlingen
Beskrivelse
Landsby i Aarhus Kommune, hører under Kolt Sogn.
Stavtrup fik station på Aarhus-Hammel-Thorsø Jernbane (i drift 1902-56). Men banen måtte holde sig nede i dalen tæt på Brabrand Sø, så stationen blev placeret 1,6 km nord for landsbyen Stavtrup, og Stavtrup Stationsby opstod.
Beskrivelse i landsbymiljørapporten, 1974: Stavtrup Stationsby har gennemgået en udvikling forskellig fra kommunens øvrige landsbyer. Den er ikke direkte opstået på grundlag af en gammel landsby, men er udviklet som en mini-stationsby, der er hæftet på en tidlig husmandskoloni. Denne bebyggelse er de seneste år blevet gennemsat med moderne huse, og hertil er endelig føjet et nyt, stort parcelhuskvarter uden egentlig tilknytning til den øvrige by.
Kilder
https://aarhuswiki.dk/wiki/Stavtrup_Stationsby
Landsbymiljø i Århus Kommune 1974. Geografisk Institut, Aarhus Universitet.