Dronning Margrethes Vej
Dronning Margrethes Vej 5 (1911-)
Vis alle resultater i samlingen
5
8200
56.16924877, 10.21891038
Skt Johannes
74.0
Trøjborg
Beskrivelse
Bygningen er opført i 1911 af murermester Jens Mikkelsen og tegnet af samme.
4 1/2-etages, 5-fags rødstensbygning. Tegltag med 2 taskekviste, 6 ovenlysvinduer og 1 skorsten i rygning. Trukket hovedgesims. Murede pilastre og kvadermurværk mellem pilastre på yderfag. 2 konsolbårne karnapper fra 2. til 4. etage. Stik med bryn over vinduer og pudsede sålbænke. Pudset, refendfuget, hvidmalet underetage med malede dekorationer afsluttet afkordongesims. Pudset segmentfronton over dør. Pudset sokkel afsluttet med karnisgesims.
Hvidmalet, 1-fags vindue og brunbejdset, 1-fags vindue med sprossedelt ramme i kviste. Oprindelige, hvidmalede 1-, 2- og 3-fags vinduer med sprossedelte overrammer. Nye, hvidbejdsede, 1-, 2- og 3-fags vinduer med over-rammer på 3. og 4. etage til højre. Oprindelige, brunmalede, 2-fags kældervinduer med sprossedelte rammer.
Nyere mahognifyldingsdør med rude og
overvindue. Port til gård med jerngitterlåge.
Den arkitektoniske kvalitet: middel
Den bygningsmæssige tilstand: middel
Samhørighed med omgivelserne: god
Omgivelsernes helhedskarakter: god
Kvalitetsgruppe II
Se arkitekturtegninger og byggesagskorrespondance på Aarhus Kommunes digitaliserede byggesagsarkiv på https://byggesager.aarhuskommune.dk/
Kilder
Kommuneatlas Aarhus, I og II (1. udgave 1997, revideret frem til 2012).