Dronning Margrethes Vej 14 (1886-)

Vis alle resultater i samlingen

Navn

Dronning Margrethes Vej

Husnummer

14

Postnummer

8200

Geokordinater

56.16915715, 10.21956433

Sogn

Skt Johannes

Rotation

346.0

Lokalområde

Trøjborg

Beskrivelse

Beskrivelse

Villa Pax, tidligere Flora, er en italiensk inspireret rødstensbungalow beliggende i villakolonien på Trøjborg. Villaen blev opført i 1886 af konsul Wulf.

Billedhuggeren Elias Ølsgaard (1873-1964), der blandt andet har lavet skulpturen af de to hunde, som står ved stien, der fører fra Dronning Margrethes Vej og ned mod Riis Skov, boede og arbejdede i villaen i mange år, hvor han havde indrettet sit atelier.

2-etages rødstensbungalow. Nyt, helvalmet, sort bølgeeternittag. Mørk, gråmalet bræddeinddækning af udhæng dekoreret med profillister. Trukket, gråmalet hovedgesims. Pudsede, gråmalede sålbænke og vinduesindfatninger, på 2. etage forkrøppede med base over pudset. Gråmalet kordongesims.

I stueetagen flade fordakninger over vinduesfag. Pudset, gråmalet dørindfatning med flad fordakning. Pudset sokkel afsluttet af gesims. Nye, grønbejdsede dannebrogsvinduer. 2 brunmalede vinduesblændinger i gavl på 1. etage. Oprindelige, gråmalede, 1- og 2-delte kældervinduer. Ny, grønmalet, bræddeprofileret indgangsdør. Ny overrude i oprindelig indfatning med påsat viftesprosning.

Den arkitektoniske kvalitet: middel

Den bygningsmæssige tilstand: middel

Samhørighed med omgivelserne: middel

Omgivelsernes helhedskarakter: middel

Kvalitetsgruppe III

I 2012 blev villa Pax SAVE-registreret af Aarhus Kommune, som vurderede bygningen til at have en middelhøj bevaringsmæssig værdi på 4.

Se arkitekturtegninger og byggesagskorrespondance på Aarhus Kommunes digitaliserede byggesagsarkiv på https://byggesager.aarhuskommune.dk/

Kilder

Kilder

Kommuneatlas Aarhus, I og II (1. udgave 1997, revideret frem til 2012).