Dronning Margrethes Vej
Dronning Margrethes Vej 61 (1901-)
Vis alle resultater i samlingen
61
8200
56.1725181, 10.22029392
Skt Johannes
58.0
Trøjborg
Beskrivelse
Villa Egely på Trøjborg er opført i 1901 for brolægger Rasmussen.
2 1/2-etages pudset, hvidmalet villa med høj kælder mod Herluf Trolles Gade. Skifertækket mansardtag med kviste i mansarden. Hjørnekarnap fra 1. etage afsluttet af spir med skællagt skifer. Fremtrukket trappefag. Trukket hovedgesims. Kvaderpudsede hjørnelisener. Udkragede, pudsede bryn over vinduer. Pudsede, gennemgående sålbænke.
Indgangsparti med pudset portal. Pudset, hvidmalet sokkel afsluttet med gesims. Oprindelige, lillamalede, 1-, 2- og 3-fags vinduer i kviste og karnap samt 2- og 3-fags vinduer med sprossedelte overrammer. Oprindelige, lillamalede 1-fags vinduer med overrammer i kælderetage, sammensat 2 og 3 med 1/2 -stens murpiller imellem. Oprindelig, lillamalet, 2-fløjet fyldingsdør med opsprosset overvindue.
Den arkitektoniske kvalitet: middel*
Den bygningsmæssige tilstand: middel
Samhørighed med omgivelserne: god
Omgivelsernes helhedskarakter: god
Kvalitetsgruppe II
*) Uheldigt farvevalg til døre og vinduer.
Se arkitekturtegninger og byggesagskorrespondance på Aarhus Kommunes digitaliserede byggesagsarkiv på https://byggesager.aarhuskommune.dk/
Kilder
Kommuneatlas Aarhus, I og II (1. udgave 1997, revideret frem til 2012).