Museumsgade
Museumsgade (1878-)
Vis alle resultater i samlingen
Beskrivelse
Museumsgade blev oprindeligt anlagt som gangsti i 1878 fra Vester Allé langs det i 1876-77 opførte Århus Museum og ned til Århus å. Gaden blev navngivet i 1889, men først i perioden 1898-1900 opførtes en række bygninger på højre side af gaden fra Vester Allé, alle med R. Frimodt Clausen som arkitekt.
Trods enkelte huller i husrækken står Frimodt Clausens bygninger, sammen med Hovedbiblioteket og den af Høeg Hansen opførte bebyggelse langs Møllegade, som en smuk afgrænsning af den tidligere Mølleeng.
Til markering af gadelinjen ved forareal blev der i 1982 plantet tre røn, Sorbus aucuparia.
Se arkitekturtegninger og byggesagskorrespondance på Aarhus Kommunes digitaliserede byggesagsarkiv på https://byggesager.aarhuskommune.dk/
Kilder
https://www.slaegt-aarhus.dk/forsk-i-aarhus/32-gader-og-sogne
Kommuneatlas Aarhus, I og II (1. udgave 1997, revideret frem til 2012).