Bispetorvet
Bispetorvet (1880-)
Vis alle resultater i samlingen
Beskrivelse
Området syd for den i 1200-årene opførte Domkirke var i middelalderen bebygget med et kapitelhus og kannikeresidenser. Efter reformationen omdannedes bygningerne til residensgård for den lutherske biskop. Bispegården blev nedrevet i 1882, dog bevaredes nogle træer og dele af den store have ud til Kannikegade og Skolegade. Resten måtte dog vige for det i 1898-1900 opførte Århus Teater.
Selve Bispetorvet blev anlagt 1880 og navngivet omkring 1885. I tiden op til den endelige frilægning af torvet i 1916-21 var Bispetorvet adskilt fra Skt. Clemens Torv ved en lille karré, der i en smuk lav bygning husede den berømte Rozzis kafé.
I 1915 købte Jydsk Andels Foderstof den Rozziske bygning for at opføre et kontorhus. Dette kontroversielle og spændende projekt blev tegnet af arkitekterne Anton Rosen og Frimodt Clausen. Projektet blev opgivet i 1917 efter protester fra byens borgerskab, der nødigt så andelsbevægelsen sætte sig på byens nye torv.
Først i 1921 fik torvet den udformning, vi kender i dag, efter et konkurrenceprojekt af Th. Havning og H. Mundt. Torvet har til i dag delvis bevaret sin smukke brolægning i rød og blågrå granit og med kørebanen markeret i bordursten, dog er den omkransende mur af sandsten temmelig forvitret.
I forbindelse med torvets omlægning blev det i 1921-22 omkranset af træer på de tre sider, således at torvet åbnede sig mod Domkirken. Der blev plantet 33 elm, Ulmus carpinifolia HoersholmiiI dog står kun fem af disse gamle elm tilbage. Det første initiativ til genplantningen er nu taget, idet den første række træer bestående af syv lindetræer, Tilia cordata, er plantet på vestsiden af Skt. Clemens Torv i 1979. På sydsiden af Domkirken står én Ulmus carpinifolia I forlængelse af beplantningen ved Bispetorv står der på Domkirkepladsen én elm Ulmus Glabra. På siden af Domkirken står Kong Christian den Tiendes rytterstatue af Helen Schou. Sokkel af arkitekt Kaj Fisker 1955.
Se arkitekturtegninger og byggesagskorrespondance på Aarhus Kommunes digitaliserede byggesagsarkiv på https://byggesager.aarhuskommune.dk/
Kilder
https://www.slaegt-aarhus.dk/forsk-i-aarhus/32-gader-og-sogne
Kommuneatlas Aarhus, I og II (1. udgave 1997, revideret frem til 2012).