Schleppegrellsgade (1900-)

Vis alle resultater i samlingen

Lokation
Navn

Schleppegrellsgade

Beskrivelse

Beskrivelse

Schleppegrellsgade er anlagt i perioden 1899-1900 og navngivet i 1899. Gaden er opkaldt efter general Schleppegrell (1792-1850) .

Gaden indgik i stadsingeniør Ambt og arkitekt Kampmanns byplan fra 1898, men gadens forløb var på forhånd næsten givet ud fra det allerede eksisterende gadenet.

Bebyggelsen langs gadens østside er 4 1/2 etagers sammenhængende bygninger, som er opført i perioden fra 1900 til 1937. De ældste bygninger er udsmykket med karakteristiske, pudsede facadedekorationer. Derudover findes der enkelte nybarokprægede bygninger samt to funktionalistiske bygninger, hvoraf den ene m.h.t. sine proportioner og materialesammensætning afviger fra den øvrige bebyggelse.

Bebyggelsen langs vestsiden er homogene og sammenhængende 3 1/2 etagers overvejende rødstensejendomme udstyret med de for perioden karakteristiske karnapmotiver som et markant facadearkitektonisk element.

Se arkitekturtegninger og byggesagskorrespondance på Aarhus Kommunes digitaliserede byggesagsarkiv på https://byggesager.aarhuskommune.dk/

Kilder

Kilder

https://www.slaegt-aarhus.dk/forsk-i-aarhus/32-gader-og-sogne

Kommuneatlas Aarhus, I og II (1. udgave 1997, revideret frem til 2012).